SSR kunne i 2016 fejre 65 års fødselsdag. Vi har været i gemmerne og fandt dette skrift fra 35-året.

------

Sønderborg Salgs- & Reklameforening igennem 35 år.

Reklameforeningen er groet frem på begejstring og optimisme -    en rundbordssamtale med tidligere formænd

"Den opkomling til en salgs- og reklameforening bliver ikke mere end tre-fire år gammel. Så er det slut. Det er helt sikkert".

Sådan var indstillingen for 35 år siden. - Det kan nok være, vi tog fusen på alle skeptikerne og alle pessimisterne. For vi er jo blevet adskillige gange disse tre-fire år. Og vi ikke kun eksisterer i dag. Vi eksisterer godt, og vi er blevet meget større. Det er en dejlig dødsdom over alle pessimisterne. Det er de to seniorer i Sønderborg Salg- og Reklameforening, der med slet skjult stolthed og fryd i dag kan konstatere, at det var det rigtige, der blev gjort i år for 35 år siden, da en række erhvervsfolk besluttede, at nu skulle der laves endnu en forening i det foreningsglade Sønderborg. Nu skulle der ske noget mere – noget nyt.

De to seniorer er foreningens første og anden formand, tidligere farvehandler Poul G. Larsson, Sønderborg, og tidligere reklamechef på Danfoss, Robert Friese. De to var til et "kig tilbage og kig frem møde" med yderligere en tidligere formand, reklamekonsulent Jens Schmidt, Danfoss, og nuværende formand, reklamechef Jørgen Ley, scan-ad reklamebureau i Sønderborg. I slutningen af 30erne var bogtrykker Hans Berg, Sønderborg, formand i en ganske kort periode, og købmand Arne Palle, der nu er død, var formand fra 1960 til 1970. For at blive ved facts, er det nok på sin plads at nævne, at tidligere formand Jens Schmidt i 1984 havde 25 års jubilæum som medlem af foreningens bestyrelse.

Når vi kigger på formandspostens placering på erhverv, er det faktisk et udtryk for den medlemsskare, der er i salgs- og reklameforeningen. Den første formand var detailhandler. Formand nummer to reklamemand. Derefter kom en detailhandler, og så igen en reklamemand. Så blev mønstret brudt. For den næste formand – og nuværende formand – burde egentlig have været en detailhandler. Men her vandt reklameverdenen igen. Som Poul Larsson siger det: - Gennem mange år var der noget odiøst over det med at tjene penge på reklame. Det er da heldigvis ændret gennem årene.

- Når det nu er fremme, at mange i jeres kreds kun gav salgs- og reklameforeningen tre-fire år at leve i, hvad er så jeres forklaring på, at disse pessimisters spådom ikke gik i opfyldelse?

- For mig at se findes svaret i ét ord – begejstring, siger Poul G. Larsson.

- Der blev vist begejstring – nej, entusiasme i foreningen. Derfor overlevede vi. Mange undrer sig virkelig over – og det gjorde vi såmænd også selv – at vi i de første år kunne samle 100-150 mennesker, hver gang vi havde en arrangement.

Men der var mange unge mennesker i vor forening, og det var unge mennesker, der ville noget. Det styrkede det hele. Og det er da også karakteristisk, at mange af disse unge mennesker i dag virkelig er blevet til noget.

Om baggrunden for det initiativ, der blev taget i begyndelsen af 30erne, fortæller de to seniorer:

- I skal huske på, at krigen var forbi. Der var gået en fem-seks år – vanskelige år. Nu skulle der ske noget, og det var der mange, der var klar over. Fra udlandet kom der masser af nye signaler, og de blev opfanget. Det var helt klart, at der var ét eller andet behov, som nu skulle opfyldes. Handelsforeningen var inde i billedet, og det var med baggrund i denne forening, at slags- og reklameforening blev skabt. For eksempel var grosserer Traugott Møller en virkelig god mand for foreningen lige fra starten. Og relationerne til handelsstandsforeningen har da også været positive i hele foreningens historie. Det var nok især vigtigt med den gode opbakning gennem de første år. Og Traugott Møller sad altid på forreste række, når vi havde et arrangement. Det var med til at give foreningen det blå stempel. Ja, vi må heller ikke glemme det blå stempel, som byen gav os ved den stiftende generalforsamling, da daværende borgmester Anders Andersen, Socialdemokratiet, var dirigent. Det var ikke småting, der straks fra starten blev arrangeret i foreningen. Og spektret var bredt, selvom det var detailhandelen, der nok prægede aktiviteterne. Og medlemsskaren. Selv radioen var inde i billedet. I 1953 var den daværende formand – Larsson – Med i en radioudsendelse. Og det var flot dengang. Kvindernes Eftermiddagsprogram hed udsendelsen, og emnet var >>Husmødre, reklame og kundebetjening<<.

Så kom tre år i træk de såkaldte reklameweekender. Det var aktiviteter med stor opbakning. Aktiviteter, der var med til at vise foreningens ansigt udadtil. Det var dengang noget helt specielt, man lavede. Revy kunne man også spille. Det var i 1957, hvor man på Teater-Hotellet opførte Reklamerevyen. Der var masser af krudt i foreningen allerede fra starten. Robert Friese: - Og så har vi ikke endnu nævnt de mange foredrag, der blev holdt. Det var sjælen i foreningens arbejde. Også dengang var emnerne forskelligartede, men målet med dem var altid at søge at få folk til at deltage i den handelspolitiske debat.

- Det var dengang. Men hvad nu? Er der stor forskel på Sønderborg Salgs- og Reklameforening dengang og nu?

- Næh, egentlig ikke, svarer Robert Friese. Sproget og kontaktformen er selvfølgelig anderledes i dag. Men dengang som nu er det vigtigt at se fremad. At få fat i den unde, nye industri, der nedsætter sig i området. At få uddannet personalet.

Der var den forskel, at i de første mange år var det detailhandelen, der prægede medlemsskaren i foreningen. Og dermed vel også aktivitetsvalget, siger Larsson. Det havde en forklaring. Dengang var det ikke pænt at tjene penge på reklame. Sådan er det ikke længere, og dermed har også meget i foreningen ændret sig.

- Ja, der er skam sket noget. Til alt held. Med vi har da også selv været med til at skubbe på, så der er sket en holdningsændring, siger Jens Schmidt.

- Det har vi gjort med utraditionelle arrangementer.

Og noget vigtigt må vi ikke glemme: Det var en styrke for foreningen, at vi fik et godt samarbejde i stand med Sønderborg Handelsskole. Vi har nu fået et fast medlem fra handelsskolen i bestyrelsen. Det har givet gode kontakter til skolen, dens miljø – og muligheder for specialarrangementer.

- Og så er det glædeligt at se, at det frø, der blev sået for 35 år siden, ikke kun har spiret, men er blevet til en livskraftig blomst, der stadig vokser og nu næsten har over 300 skud.

Larsson og Friese: - Reklameforeningen er en af de foreninger der har givet os megen glæde. Derfor er det meget mere end en glæde i dag at opleve, at den ikke kun lever, men at den har det endda særdeles godt. At den er livskraftig. Det er vel den største glæde, der kan overgå pionérer.

Som konklusion fra samtlige tilstedeværende tidligere og nuværende formænd: - Kendetegnet for arbejdet i og med foreningen har været, at det har været sjovt. Netop det som drivkraft er væsentligt og må aldrig forlade arbejdet i salgs- og reklameforeningen. For morer arbejdet dig ikke længere, er det hele ligegyldigt. Og så går alt i stå.

Smilets dag i Sønderborg – reklameforeningens største flop – til dato

Det er bestemt ikke småkager, der er smidt på bordet op genne årene til salgs- og reklameforeningens medlemmer. Indimellem har der været flotte lækkerier for udsøgte feinschmeckere. Der har endda været mulighed for at få kaniner med opskriften serveret af en tidligere jægersoldat og nr. 1 fra den amerikanske krigsskole.

Nej, det er store brød, der gennem årene er slået op. Og ikke kun slået op. Også bagt og fortæret.

Det er morsomt at læse gamle formandsberetninger og aktivitetsprogrammer. Og salgs- og reklameforeningens gamle protokoller er ingen undtagelse. Tværtimod. Tilbage i de årle 70ere havde foreningen blandt andet besøg af to personer som i dag stadig er verdensberømte i Danmark. Selv om den ene er hedengangen. Den første hed Simon Spies, og han havde et radioprogram, der hed >>Spørg bare<<. Og det gjorde man så i Sønderborg. Den anden hed Erhardt, og han løb ikke tør for benzin i Sønderborg.

En gennemgang af beretninger og gamle protokoller viser, at reklameforeningen årligt har produceret 5-6 faglige arrangementer pr. sæson. Det bliver i alt til over 200 møder.

Mange kendte navne og specialister har stået på talerstolen i Sønderborg. Programlægningen har for det meste været præget af fantasi og kvalitet. Kodeordet har været inspiration. Rammerne afstukket og linjerne trukket op.

At nævne alle de brave personer, der i tidens løb har øst af deres viden, ville være umuligt og unødvendigt. Polerne har været skarpe. Tænk blot på Hilmar Baunsgaard, Per Hækkerup, Harry Motor, Claus Toksvig, Mogens Koktvedgård, Viggo Kampmann, Anders Ølgaard, Kai Dige Bach, Sigurd Bernike, Per Press og så videre. Fra en skattedirektør til gulddreng i rejsebureaubranchen. Alle personer bragt til Sønderborg, kun med det ene formål at belære og begejstre.

Og alle kan såmænd lære af en Mølbach, der rejser land og rige rundt for at lære travle mennesker at bruge deres egen krop. Eller konkurrents. Han når det hele. Nøjagtig ligesom alle dem, der lærte at bruge Kalender-Claus på Time Manager kursus. For disse to har reklameforeningen naturligvis også haft et succesrigt besøg af.

Men ikke alt har naturligvis været lutter lagkage. Ingen regel uden undtagelse. Og reklameforeningen kan selvfølgelig også fremvise et flop uden sidestykke. Ved skæbnens ironi blev foreningens flop netop i arrangementet kaldet Smilets Dag i Sønderborg. Og det smiler man stadig af. Nu da regningen er betalt.

I forbindelse med handelsstandsforeningens 100 års jubilæum i 1977 markerede foreningen sin samhørighed med handelen og indbød til >>Smilets Dag<<. 375 tog imod opfordringen og deltog i festlighederne i Frihedshallen. Det var naturligvis mange. Men da budgettet var baseret på det tredobbelte, gik det helt galt for vor kære forening. Smilet stivnede. Men kun for en kort stund. Regningen blev spist, og foreningen kunne igen diske op med lækkerier.

Vi er mange, der ser frem til de næste 35 års programmer og ønsker foreningen fortsat held og glæde med de kommende arrangementer.

Go’ fødselsdag!

Sønderborg Salgs- & Reklameforening skriver sit navn med stort S

Tre gange stort A. Så er ledetråden lagt til den jubilerende reklameforening i Sønderborg. Og til dens succes.

A er det første bogstav i alfabetet, så A er i front. Og de tre gange A står hos Sønderborg Salgs- og Reklameforening for Aktiv, Aktuel og Anderledes.

- Salg og reklame. Ja, de to ord har ikke altid været lige velanskrevne. Når man var sælger, var man kræmmer, og alene ordet kræmmer var negativt ladet. For slet ikke at tale om reklame. Det var noget med, at man forsøgte at pådutte folk en masse, som de ikke havde brug for. Men de to og deres betydning har heldigvis ændret sig.

Det siger formanden for Sønderborg Salgs- og Reklameforening i det 35. jubilæumsår, reklamechef Jørgen Ley. Og han er bestemt ikke bleg for at fortsætte med at hylde de brancher, der ligger bag de to ord – salg og reklame. Og de tre A’er:

- Aktiv, Aktuel, Anderledes.

- Naturligvis. Og tag blot et stort S med. S for succes. Succes er jo det, der ansporer alle. Vi vil alle gerne producere succeser. Og der er det positive ved succes, at den avler succes.

Jeg synes, at vi har klaret denne målsætning med succes godt i foreningen. Men det har naturligvis en forklaring.

Vi forsøger i bestyrelsen at køre foreningen som en lille hobbyforretning og benytter naturligvis de erfaringer, vi hver især har. Og fra vort job ved vi, at succes tæller. Det prøver vi så at overføre til salgs- og reklameforeningen.

Men foreningsarbejdet er en fritidsinteresse. Arbejdet her skal lægges oven i det normale job.

Derfor skal der være et ekstra incitament. Det skal være sjovt at have med foreningsarbejdet at gøre, ellers går det slet ikke. Så længe det er sjovt at gøre en indsats i en forening, så længe har du også ressourcerne til det. Og synes du selv, at arbejdet er sjovt, ja, så smitter det af på de arrangementer, vi tilbyder kunderne. I dette tilfælde medlemmerne.

Hvis vi prøver at kigge vores programmer igennem, vil man hurtigt opdage, at der sker mange ting. Vi har tilbud, der kan friste næsten alle. Det lyder måske ubeskedent. Men til alt held viser opbakningen til vore aktiviteter, at det ikke er at tage munden for fuld. Tilbuddene er i dag fra alle sider så mangfoldige, at kan reklameforeningen ikke tilbyde noget godt, bliver medlemmerne væk.

Vi har hentet mange >>tunge drenge<< til Sønderborg til forskellige arrangementer. Det gør man ikke bare for sjov, for i sidste ende skal pengene nå sammen. Men det viser sig gang på gang, at netop de >>tunge drenge<<, der har et budskab at bringe, er dyre at hente, men helt bestemt pengene værd. De giver os også ting med hjem, som direkte kan bruges i morgendagens job.

Reklameforeningen vil gerne gennem sine aktiviteter være igangsætter. Vi vil gerne være med til at give impulser på tværs af brancheskel. Og samtidig være et supplement til alle de andre tilbud, der er i vort samfund i dag.

Vi har gennemført kurser, og det synes jeg er helt i orden. For det er ikke kurser, der konkurrerer med de uddannelsesinstitutioner, vi har her i området. De er et supplement hertil. Og måske inspiration til at søge videre uddannelse på de helt specielle områder.

Dertil kommer helt konkrete opgaver, vi har taget på os gennem årene. Jeg tænker her på de to rapporter, foreningen har stået fadder til. Den første kom i 1965. Det var >>Tal og facts om Sønderborg Handelsområde<<, hvor vi midt i en periode med gode tider ville stoppe op for at se tingene fra en anden synsvinkel. Og derigennem søge at give inspiration til et endnu bedre handelsmiljø i området.

Den anden rapport var >>Analyse af detailhandelen i Sønderborg<<, der kom i oktober 1982. her var vi så heldige, at vi fra forskellig side fik stillet penge til rådighed, så vi kunne engagere en fuldtidsmedarbejder til at lave denne analyse. Blandt andet fik vi penge fra Undervisningsministeriet. Det var en rapport, som virkelig tog fat om tingene, og som stadig kan bruges.

Jeg synes, at der er håndfaste beviser på, at det, salgs- og reklameforeningen har stået for gennem årene, er faldet i medlemmernes smag. Det kan helt nøgternt aflæses af foreningens konstant stigende medlemstal.

I 1980 var der 74 medlemmer. I 1981 var det steget til 127, næsten en fordobling. Og i år runder vi helt givet de 300.

Det skyldes ikke kun aktiviteterne, men også den kendsgerning, at vi ikke længere kun er en forening for chefer og detailhandlere; men helt klart og i stigende omfang for industri og de liberale erhverv. Vi har i dag adskillige medlemmer, der sidder i jobs rundt omkring i virksomheder og føler, at de har brug for at mødes med kolleger på tværs af brancherne. Den mulighed får de hos os. Samtidig med, at de får muligheden for at udvikle sig – og dermed blive bedre til det job, de bestrider.

De lever op til de tre A’er. Og de ved også, at det store S betyder succes.
 

Jørgen Ley, formand i SSR 1980-1990