2022 Galoche - Hanssen Koncernen

 

Årets Galoche 2022 går til

Michael Andersen - hanssen koncernen


Tale til Galochemodtager Michael Andersen - hanssen koncernen
skrevet af Morten Jacobsen og fremlagt af Bastian Dreier Jessen 10. november 2022

I bestyrelsen har vi ikke været i tvivl om, hvem der skal have årets Galoche pris. 

Helt fysisk kan vi alle hver dag, når vi er på indkøb eller kører til og fra arbejde, se de monumenter han og hans firma har rejst de seneste år. Og det er ikke småting!

 

Det er en byggematador – og som der står i den danske ordbog: indflydelsesrig og velhavende entreprenør der opfører mange store byggerier

 

Byggematador kan let få en negativ klang, men det kan vi hurtigt fjerne.

 

For vi kan også kalde årets prismodtager en rigtig Byggemand Bob, for Byggemand Bob og hans maskiner er altid klar til at takle ethvert projekt. Med en koncentreret indsats og masser af gåpåmod demonstrerer de styrken ved samarbejde.

 

Og netop samarbejdet er stærkt og har fået en masse til at ske i Sønderborg-området:

 

JF-grunden på Augustenborg Landevej

Her er Bauhaus og BilligBlomst åbnet – Biltema på vej

 

Stenager Centeret - Hjørnet af Stenager og Grundtvigs Alle

Bowl’nFun, Normal, Fætter BR, Bones

 

Ejendommen, der huser Lemvigh Müller, beliggende Grundtvigs Alle 182, Sønderborg.

 

Byudvikling i Lindehaven:

4 områder hhv. 16 parcelhusgrunde, 20 rækkehuse, 108 lejligheder samt Privatskolen Als.

 

Været en vigtig brik i at få Nybyggerne, vist på TV2 i efteråret 2021 (Linde Haven)

 

Det tidligere Møller og Co blev overtaget i december 2020

 

JF’s tidligere administrationsbygning på Linde Alle.

Huser nu FGU Sønderjylland, Privatskolen Als samt et mindre lagerhotel.

 

Centerpassagen, Center Øst.

POWER åbnede deres første forretning i Sydjylland i marts 2017.

 

Det er en lang liste på få år, og der er mere end nævnt her – sikkert også mere på vej.

 

Som der står om Årets Galoche, så kan den uddeles til en person, der gør en forskel i Sønderborg-området.

 

En person, der er med til at udvikle området og sætte det på landkortet. Om det er inden for kunst, kultur, erhverv, markedsføring eller noget helt femte er underordnet.

 

Det har årets prismodtager gjort.

 

Selv om han er født og opvokset i Hørup, hvor han også bor i dag, så har vores prismodtager et stort Sønderborg-hjerte, og så er han stor fan af SønderjyskE håndbold (hvor han også selv har spillet).

 

Hvis I ikke allerede har gættet det: Årets Galoche Pris går til Michael Andersen fra Hanssen Koncernen.

 

TILLYKKE MED PRISEN! 

 

All rights reserved
© 2024 Sønderborg Salgs- og Reklameforening