Tale til Galochepris-modtager 2018
Carsten Kock, Mommark Marina
Tale til Galochemodtager af Leif Maibom
"Det er jo kotume, at jeg ikke straks afslører hvem der skal modtage årets Galochepris.
Jeg kommer med små hints, og så kan I selv gætte med.
Første hint er: Årets prismodtager har noget til fælles med en tidligere minister.
Og det er ikke Carl Holst, så I kan roligt blive.
Lad mig så lige starte med at sige, at det jeg nu fortæller om prismodtageren er oplysninger, der kommer fra prismodtagerens egen mund.
Jeg nævner det lige, for noget af det jeg fortæller kan måske forekomme lidt hårdt.
Men sådan er det.
Årets prismodtager ikke er nemlig helt almindelig. Det er jo ellers tit sådan, at de der får tildelt priser er meget målrettede, afrettede, dedikerede personer, der har lang skolegang, kort hår og høje ambitioner.
Og i den sammenligning er årets prismodtager nok lidt anderledes. Nok lidt mere farverig. Måske en Prins Henrik type. Men Henrik var jo fransk, og fransk kan man ikke kalde prismodtageren.
Her skal man jo så også huske på, at franskmænd blot er italienere, der er i dårligt humør.
Og dårligt humør kender vores prismodtager ikke.
Man kunne også kalde prismodtageren for en Jacob Haugaard-type. For lidt gøgler er der i prismodtageren. Dog har prismodtageren aldrig været valgt til Folketinget, til gengæld er han formand for et landsbylaug.
Og modsat Jacob Haugaard, har prismodtageren kun vendt spiritussen ryggen, når trailereren skulle køre øl og brændevin ud til en jagt.
Og nu tænker alle. Så er det en HAN! Og ikke en HUN.
Korrekt.
Og lad os i den forbindelse glæde os over, at vi ikke er i Sverige, så vi også skulle operere med begrebet en HEN.
Bortset fra jagtmulighederne, tror jeg ikke vores prismodtager ville kunne trives i Sverige. Der er noget uldent ved et land, der låser deres spiritus inde fra kl 17 til kl 8 næste morgen.
Næste hint:
Prismodtageren er født tæt ved Helved.
Nærmere bestemt Katrød ved Fynshav. Tæt ved Helved.
Og når man er det, så kan det kun gå fremad.
Og det er gået fremad.
Selv siger han: Langsomt. Skolegangen skal vi slet ikke ind på. Men hvad kan man også sige om en skolegang. Den er grå, lang og kedelig med døre man alt for tit bliver sat uden for.
Jeg er jo tidligere lærer, men har aldrig undervist prismodtageren.
Gudskelov.
For ham!
Men det kunne ellers godt være ham, jeg mødte første dag efter sommerferien. - Hvad hedder du? Spurgte jeg. - Jeg hedder…….- og så tilføjede han: - Og jeg går i børnehaveklasse. - Jeg hedder Leif, sagde jeg. - Og jeg har været her i 12 år, kan du så regne ud, hvad jeg er. - Ja, svarede….….- du er dum.
Det er vores prismodtager ikke. Så han kom igennem folkeskolen, tog på Efterskole og tog hurtigt hjem igen.
Det er jo nok også det klogeste at gøre, når man alligevel er smidt ud.
Nok et hint!
Smidt ud af en Efterskole?
Hvem er det? Det kunne jo være de fleste af herrerne her, så….
Men så vendte han tilbage til Sønderborg, og det der dengang hed Sønderborg Handelsskole. Nu hedder det Business Colleges Syd. Vores sprog er under konstant bombardement. Vi siger ikke bedste sendetid. Vi siger: Prime time. Vi siger ikke udsalg. Vi siger: Sale. Og vi siger ikke kontanthjælpsmodstander. Vi siger: Joachim B. Olsen.
Men hvad gør man så, når man står med en elendig handelskoleeksamen?
Man tager til fest. Ikke sin egen, ikke en man er inviteret til, men en man er hyret til.
Hyret - som suppe, steg og is-musiker.
Aha! Tænker flere. Musiker! Så er det Per Nielsen.
Nej, Per Nielsen kan jo spille.
Mange af os har helt sikkert mødt prismodtageren i et glinsende jakkesæt til Tante Annes 50 års fødselsdag. Jeg har i hvert fald. Jeg husker det tydeligt. Orkesteret havde pause, og jeg sad og snakkede med fødselaren, da en tjener bag ham tabte en bakke med glas på stengulvet. Fødselaren smilede stolt og sagde: - De spiller sgu´ godt.
Det passer selvfølgelig ikke.
Men jeg er sikker på, at prismodtageren synes, det er sjovt.
For prismodtageren har humor. Og det er godt. Vi er begge af den opfattelse, at folk uden humor bør have invalidepension.
Lad mig give et eksempel på prismodtagerens humor.
Selvom jeg kender ham ret godt, bad jeg alligevel om en enkelt side med facts som baggrund for denne tale.
Det fik jeg. Og læste: Punkt 1: ’Medlem af Round Table. Punkt 2. ‘Har sidder i bestyrelsen for Sønderborg Handel’. Punkt 3. ‘Er Formand for Swingerklubben Alssund’.
Og så tilføjede han: ‘Hvorfra jeg jo kender mange af SSR´s’.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Ja, jeg vidste selvfølgelig, det var løgn. Han er ikke formand for Alssund Swingerklub. Det ved jeg. For jeg er kasserer.
I øvrigt gav jeg lige et meget tydligt hint her.
Jeg nævnte faktisk lige navnet på det firma, som prismodtageren havde.
Men det er typisk for prismodtageren - midt imellem alle factsene, smider han så lige sådan en gang fake news ind.
Men tilbage til musikken. Det gik det to år med. Der er ikke det bryllup, de ikke har spillet til. De fleste blev dog skilt igen, men det skyldes ikke nødvendigvis musikken.
Og så skiftede prismodtageren spor.
Gik i lære! I 2 år.
Hvorefter han købte en del af forretningen samt en anden forretning her i byen.
Og så blev han selvstændig.
Efter mange år som uselvstændig.
Men det er ikke for successen i denne første branche, han skal hædres for i dag.
Selvom det gik rigtig godt. Han udvidede og udvidede. Også i Aabenraa, der jo var lykkelige for initiativet. For der sker sgu´ ikke meget. Har I prøvet at tage en gågadetur i Aabenraa. Det er det tætteste man kommer på en nærdødsoplevelse.
Men i 2012 lukkede prismodtageren alle butikkerne. Drejede nøglen.
Farvel og tak.
Og det var måske uklogt set i bagklogskabens ulideligt klare lys. For det prismodtageren solgte var hårde-hvide-varer. Og havde han dengang vist, at Danske Bank skulle bruge så mange vaskemaskiner, så havde han nok holdt ved.
Og dette var et meget klart hint. Så……Hvem er det?
Og hvad er så linket mellem en tidligere minister og Årets Prismodtager?
Nærmere bestemt en tidligere skatteminister og sundhedsminister.
Lighedspunktet er selvfølgelig navnet.
Carsten Kock - Skatteminister 1994-1998 - Sundhedsminister 1998 -2000
Årets modtager af Galocheprisen 2018 er Carsten Koch. Ikke pga de hårde hvide varer, men fordi du nok engang skiftede spor.
Et sporskifte, der skal mere end almindeligt mod til at tage.
1.4. 2013 overtog du Mommark Havn og campingplads. Og to og en halv måned senere åbnede du den som Mommark Marina.
Og så fik du titler: Havnemester, bådophaler, restauratør, opvasker, campingpladsejer og underholder. For man skal virkelig være heldig, hvis man skal undgå, at du midt i en fest griber mikrofonen og kaster dig ud i alverdens evergreens.
Men sådan noget gør man ikke alene. Bag enhver mand står der en kvinde og siger….FLYT DIG.
Og det er lige præcist det, du har gjort: Flyttet dig.
For nu 4 år senere - har du skabt et fantastisk sted med masser af liv og glade dage.π
Kære Carsten: Bestyrelsen i SSR synes det er så fantastisk, hvad du har opnået i udkanten af Udkantsdanmark.
Du har knoklet, slidt og slæbt, forbedret, forskønnet og i dag fremstår Mommark Marina som et lækkert sted, der tiltrækker masser af turister og lokale.
Og jeg ved at det landsbylaug, du er formand for - nemlig Mommarks Landsbylaug - gerne vil gøre endnu mere for byforskønnelse.
Men det går ikke. De kan ikke komme af med dig igen.
Kære Carsten.
Det du har gjort lever så flot op til kriterierne for at blive Galochemodtager, hvori der bl.a. står:
Med Galoche-prisen vil SSR belønne en persons evne og vilje til at gå nye veje og gøre det, som alle andre kun taler om. Titlen ”Årets Galoche” skal opfattes som det modsatte af at gå i små sko. Som at man har mod på at gå forrest.
Årets Galoche uddeles til en person, der gør en forskel i Sønderborg-området, en person der er med til at udvikle området og sætte det på landkortet.
Årets Galoche-modtager er frontløber, en first mover. Han/hun tør tage kampen op uden at være bange for massernes kritik – og ved at gå nye veje, være innovativ og tage chancer er Årets Galoche-modtager en kilde til inspiration for os alle i Sønderborg-området.
Til lykke Carsten