Galoche 2017

Susanne og Erik Schou - HELSAM

Tale til Galochemodtagere af Leif Maibom:

Galoche-tale 12.oktober 2017

 
Jeg er glad for at jeg igen i år får lov til at begrunde, hvem der skal modtage årets galoche pris.

Det er lidt ligesom at være julemanden.

Hvilket minder mig om, at sidste år var der en lille dreng, fra en familie, der ikke lige nedstammede i lige linje fra Bill Gates. Så pengene var små. Derfor skrev han til julemanden: - Kære Julemand. Vi har ingen penge at holde jul for. Så jeg ønsker mig 1000 kr. til mad, et juletræ og et glas Nutella. Han skrev ’Til Julemanden’ på brevet puttede det i en postkasse og overlod resten til PostNord. Og det er jo i sig selv risikabelt. Førhen gik postbudene med knapper, der var forsølvede. Nu er de forzinkede. Men brevet kom til afdelingen for manglende adresse, hvor man lige var blevet færdig med at sortere juleposten. Fra 1997.

Men heldigvis faldt det i hænderne på en moderlig postkvinde, der kiggede på det og tænkte: - Hvor er det synd. Og så fik hun en idé. Hun havde lige læst en artikel om, hvor godt det går en tidligere galocheprismodtager Bent Jensen, Linak. Så hun sendte brevet til ham. Og Bent fik brevet og læste det og tænkte: - Jeg må da hellere hjælpe. Men Bent tænkte også: - Hvis jeg gi´r ham alle pengene, tror han, at alt er let. Og det er det ikke, så jeg gi´r ham det halve. Og Bent sendte 500 kr til drengen, og underskrev brevet med Bent Jensen. Drengen fik dem og blev glad, og skrev igen til Julemanden: - Kære Julemand. Mange tak for pengene. Nu kan vi holde jul. Men næste gang skal du nok ikke sende penge via Bent Jensen, for han snupper halvdelen.

Men nu til begrundelsen:
Der sker mange ting i Sønderborg i øjeblikket. Og noget læser man tit om i aviserne og på nettet:
Det nye hotel Alsik, Multikulturhuset der snart åbner, Project Zero der lige har modtaget Svend Auken prisen og ikke mindst Sundhalle, der lige er blevet solgt, men heldigvis forbliver som det er.

Alt dette er tegn på, at der i en by, der kun er Danmarks 24. største, alligevel sker en masse. Og så har jeg ikke engang nævnt musik, teater osv. Og det gør jeg ikke, fordi årets galochepris skal i år gå til erhvervslivet.

Så ved vi det.
Feltet er skrumpet, men dog stadig stort.
Og jeg kan som en slags overskrift sige: Passion.
Og tilføje ordene: Perfektion. Vedholdenhed. Innovation.
Prisen skal gå til en virksomhed, der som en slags motto har det samme, som jeg har med hensyn til min vægt: Vi vil vokse i langsomt tempo.
Men det betyder ikke, at der ikke er en stor portion ambition bag projektet. For det er der. Masser af ambition.

Og det er sjovt med det ord - Ambition.
Når sportsmænd har ambitioner, synes vi der er flot, og vi jubler når Sønderjyske vinder i håndbold.
Det sker ikke så tit, men til gengæld jubler vi så desto mere når det sker.
Men når innovative personer, der driver forretning har ambitioner, dukker den dumme danske jantelov - skrevet af en nordmand - ofte op.

‘Du skal ikke tro, du er noget’

Jo, du skal. Du skal tro på det. Og du skal have ambitioner.
For man kommer ingen vegne uden.
Og vores prismodtager har ambitioner. Og har troet på projektet.
Lad mig lige her citere Piet Hein, der har skrevet så mange kloge ord:

Pessimister er dog de reneste tåber.
De tror på det modsatte af, hvad de håber.
Nej de optimister som livet beror på,
er dem som tør håbe på noget, de tror på.

Og nok et citat: Winston Churchill:

Alle mennesker falder over mindst én ekstraordinær mulighed i livet.
Men de fleste rejser sig hurtigt op, børster støvet af og
skynder sig at komme videre.

Lad os komme lidt tættere på, hvem prismodtageren er.
Det er en virksomhed, der er opstået af et behov. En af ejerne syntes han manglede noget, som nok fandtes, men som var for besværligt for den enkelte forbruger at få fat i. Og så begyndte han selv at sælge det, han manglede.

Så vi er altså i en salgsvirksomhed. Ikke en produktionsvirksomhed.
Og sammen med andre i samme situation, satte han så den virksomhed i værk, som vi skal hylde i dag.

For det er jo det, vi kan lide i SSR: At nogen sætter noget i værk.
En af begrundelserne for at modtage denne hæderspris er jo netop, som der står:
- Modtageren skal afspejle de værdier, der kendetegner SSR, nemlig nytænkning, mod, kreativitet og inspiration. En person der er med til at udvikle området og sætte det på landkortet.
Og det er vores person - eller personer, for der er faktisk to. Det er ligesom komikerpar. De optræder tit to og to: Fy og Bi, Gøg og Gokke, Løkke og Tulle.

Vi taler altså om to personer, der dog så langt fra udgør hele firmaet. For hele firmaet udgør faktisk omkring 100 ansatte.

Der alle arbejder.

Det siger jeg ikke for at være grov, men vi kender vel alle den arbejdsplads, hvor direktøren kommer ind og spørger en ansat. - Hvor længe har du arbejdet her? - Og svaret lyder: - Lige siden du kom ind af døren.

På denne arbejdsplads arbejder alle. I deres værdigrundlag skriver de bl.a.

- ‘Vi vil være et udviklende og positivt sted at arbejde. Et sted, hvor den enkelte medarbejder aktivt medvirker til virksomhedens udvikling’.

Hvor er det godt.
Tænk hvis samme regel gjaldt for de 179, der sidder og kører vores fælles husholdning i Folketinget.
Jeg siger selvfølgelig ikke at de alle 179 i Folketinget er røvere og banditter. Der er da også sønderjyder.

Men når man sådan en gang imellem hører dem udtale sig - ikke mindst Joachim B Olsen - så tænker jeg tit: Var det ikke forkert, da de indførte uddannelsesloftet?

Tilbage til passionen.
En passion som stifterne af virksomheden helt klart har overført fra den sportsgren, som han på et tidspunkt dyrkede på eliteniveau.

Aha! Sportsudøver på eliteplan.
Så ved vi da i hvert fald, at galochemodtageren ikke er Svend Aage Kjær.

Prismodtageren startede med en passion for det eller de produkter, han nu sælger. Nu er passionen måske i lige så høj grad vendt mod driften af firmaet. Mod udvikling.

En udvikling der gør, at virksomheden har over 10.000 varer på hylderne.
Det kan selvfølgelig være fordi de ikke kan få dem solgt. Men sådan er det ikke. De kan i høj grad sælge dem.

Og der for har firmaet også nu butikker i Sønderborg, Horsens, Herning, Odense, Hillerød, Lyngby og København.

Hvilke varer er der så på hylderne?
Kan det hjælpe, hvis jeg siger, at hvis noget for en gang skyld kikser for den mandlige af vore to prismodtagere, så bander han ikke.

Han siger bare: Bedre helse næste gang.

Og det kan måske også hjælpe, at ham der siger det, hedder Erik, og engang var karateudøver på eliteplan og havde brug for kosttilskud.

Derfor startede han selv en lille helsebutik i Sønderborg, og i 1985 slog han sig sammen med 5 andre helsekostbutikker og startede i det små, det der i dag er HELSAM A/S - den største helsekostkæde i Danmark og med hovedsæde og rødder i Sønderborg.

Det var småt fra starten, men i dag kan man ikke se Schou for bare Helsam.

Og er det ikke rart at vide, at mens vi nu sidder her og spiser godt på det nyrenoverede Hotel Baltic og plejer vores forstadier til type 2-diabetes, så er der hjælp lige om hjørnet. Helsam.

Når vi f.eks. i revyen prøver i en kold maj måned i Sønderborg, så er det da lige Susanne der smutter forbi med en Nødhjælpskasse til revyen med alverdens gode sager, der kan stoppe en utidig forkølelse.

Der var dog ikke noget til mig, så jeg spurgte Susanne. - Skal jeg ikke ha´ nogle vitaminpiller. - Så kiggede hun på mig og sagde: - Leif, i din alder vil jeg anbefale et konserveringsmiddel.

Til gengæld nyder Johnna godt af alle jeres medikamenter. Hun har så mange piller i sin toilettaske, så jeg kalder den for pille fyret.

Men det virker.
Og jeg ved at Susanne har foreslået, at når ældre mennesker gifter sig, skal man ikke kaste ris efter dem ved brylluppet. Man skal kaste vitaminpiller.

Årets Galochepris går til Susanne og Erik Schou, Helsam.
Og inden I modtager prisen skal vi lige høre, hvordan navnet Helsam egentlig er opstået. Alle tro vel, at det er noget med helse for os alle - sam - Hel-sam. Men jeg ved, at bogstaverne i H E L S A M står for:

Hyperaktive Erik Lader Susanne Arbejde Mest - HELSAM

Til lykke med prisen.