Galoche 2015: Bent Jensen, Linak

Tale til Galochemodtager af Leif Maibom:

Forfatteren P. A. Heiberg - som vi jo alle tydeligt husker. Han levede fra 1758 til 1841. Født i Vordingborg. Flygtede til Sverige på grund af gæld. Blev soldat. Kom til København og begyndte at skrive især samfundssatiriske vers.

Og han skrev i 1790 en selskabssang, der hed: ‘Ordener hænger man på idioter.’
Og det er jo dejligt at ha´ den i tankerne, når man nu står her og skal uddele en pris.
Men den pris vi skal uddele, er jo netop ikke en orden der uddeles på grund af ens placering på den sociale rangstige, men derimod en hæderspris.
En pris, man ikke kan søge, en pris som andre tildeler én, fordi man har levet op til nogle vedtagne kriterier.

Jeg ved ikke, om der er en top 10 liste over de mest eftertragtede priser, men jeg vil tro, at den pris de fleste gerne vil vinde er Nobelprisen.
Og umiddelbart lige efter vil de fleste vist helst vinde ‘Vild med Dans’.
Men på en 3. plads kommer selvfølgelig Sønderborg Salgs og Reklameforenings Galochepris. Og lad mig lige genopfriske kriterierne for at modtage denne pris.

Med Galoche-prisen vil SSR belønne en persons evne og vilje til at gå nye veje og gøre det, som alle andre kun taler om.
Det skal være en person, der gør en forskel i Sønderborgområdet, en person der er med til at udvikle området og sætte det på landkortet.
Så vi taler om en frontløber, en first mover. En innovativ person, der tør tage chancer, og som samtidig er en kilde til inspiration for os alle i Sønderborg-området.

Og allerede nu, kan enhver jo høre, at det ikke er Carl Holst, vi taler om.

Men hvem er så det? Lad mig starte med at afsløre, at det er en han.
Så behøver jeg ikke stå og sige han/hun. Jeg ku´ selvfølgelig også bruge det politiske korrekte men ret så tåbelige svenske udtryk en ‘hen’.
Men det vil ikke passe ret godt på prismodtageren, for han er ikke politisk korrekt, hvilket følgende lille historie illustrerer.

Vores prismodtager skulle have besøg af en bankdirektør på sit kontor. Sikkert et vigtigt møde, hvor der skulle aftales et eller andet af en vis økonomisk størrelse. Bankdirektøren bliver vist ind på prismodtagerens kontor, der tilsyneladende er tomt. Men pludselig. Frem bag døren springer prismodtageren. Og iført sønderjysk dialekt, og en uhyggeligt maske råber han: - Bøh!

Det var selvfølgelig lidt naivt gjort af vores prismodtager, for der er jo ingen bankdirektør, der bliver bange for en maske. Det eneste en bankdirektør rigtig frygter, er jo en uventet revision.
Men altså: Vi taler om en han. Ikke en stor, dominerende alfahan, men en han, der tager sig af sit personale - og jeg citerer fra firmaets hjemmeside:
- Hos Linak tager vi aktivt del i hinandens velbefindende. Vi hjælper, støtter og opmuntrer hinanden i indsatsen for at nå nye højder.

Og nye højder har han og de andre nu ca. 1600 ansatte nået.
Og så begyndte det hele faktisk lidt under protest.
For dengang vores prismodtager var ung og nyuddannet, havde han andre drømme.
Jeg citerer:
- Jeg ville da så gerne have været ude at opleve verden, men det fik jeg så ikke lov til, fordi min far var blevet angrebet af gammelhed og ville have mig hjem og i gang.

Så vores prismodtager blev her. I det sønderjyske. Og tak for det, kan jeg vist roligt sige på vegne af hele Sønderjylland.
Men han havde en plan.
- Jeg gi´r det 5 år, sagde han, hvis ikke der er sket noget, så dropper jeg det.

Men der skete noget. For vores prismodtager er en innovativ person, der ud fra et konkret problem begyndte at tumle med en løsning. Og han fandt den. Og som han selv siger:
- Produktet var så simpelt, at det var helt pinligt.

Og så skete der noget på Als. Der blev knoklet i døgndrift, og prismodtageren var selv i gang: Og jeg snyder lidt med nedenstående citat, for ikke at afsløre for meget.
- Jeg fik en ordre på 20, og jeg havde regnet ud, at det måtte tage ti minutter at samle hver. Men det tog en hel weekend. Det var et fandens bøvl, men jeg husker fornemmelsen. Hold kæft, hvor var det lækkert at se papkasserne stå klar til at blive sendt af sted med posten.

Og siden er det gået stærkt. Meget, meget stærkt. Der er produktion og forhandlere over hele verden. Fabrikken er vokset, prismodtageren blevet ældre og fremtiden er tæt på.

Hvad skal der ske? Skal det hele sælges til en konkurrent med frygt for at produktionen flyttes fra Als til udlandet?

Nej, også her er prismodtageren politisk ukorrekt. Han har bestemt, at firmaet stadig skal være familieejet. Selvom han sikkert kunne tjene milliarder på et salg, men som han siger:
- Jeg vil ikke være en af dem, der bare flygter ud af landet. Vi kæmper meget hårdt for at bevare virksomheden i Danmark

Så han kaldte alle direktørerne hjem fra udlandet og sagde:
- Jeg har solgt to tredjedele af virksomheden til to asiater.
Alle blev ligblege, indtil han lige huskede dem på, at han jo har dejlige døtre fra Korea.

For sådan er det. En tredjedel til hver af de to døtre og en tredjedel til prismodtageren og hans kone, og den tredjedel skal så senere styres af en fond, hvor også medarbejdere er repræsenterede.
Og det er udelukkende for at bevare ejerskabet og produktionen på Als.
For det ligger vores prismodtager stærkt på sinde.

Faktisk så stærkt, så han er begyndt at trække produktion fra underleverandører tilbage til Danmark. Og da en lokal underleverandør ikke selv havde råd til at bygge en ny fabrik for at kunne udvide og levere nok til prismodtagerens forbrug, ja, så har vores prismodtager valgt at finansiere en ny, lokal fabrik, hvor underleverandøren så kan producere det ønskede.

Som antydet er vores prismodtager indehaver af et verdensomspændende firma med medarbejdere i 35 lande, og alligevel udtaler han:
- Vores koncernsprog er synnejysk.
Og så er det jeg undrer mig lidt. For når koncernsproget er synnejysk, hvorfor har man så et slogan på engelsk?

Som en ekstra gave til vores prismodtager har jeg efter bedste evne - jeg er fynbo - oversat sloganet fra engelsk til synnejysk, og jeg mener, det må lyde noget i retning af:
Vi gø dit liv a ledde vedde bæjer.

Jeg tror at alle - efter denne korte gennemgang af prismodtagerens virke - vil være enige med bestyrelsen i, at alle kriterier for at modtage prisen er opfyldt: Gå nye veje - gøre en forskel - udvikle området - sætte det på landkortet - være til inspiration.

Og jeg kan så yderligere fortælle, at prismodtageren bruger mange, mange millioner hvert år på at støtte områdets aktiviteter indenfor bl.a. sport og kultur.
Måske fordi han også er et musisk menneske. Og hvis jeg havde en violin, og hvis vores prismodtager ikke var så beskeden, som han er, ville han måske spille et stykke for os på violinen. Det er ikke sikkert, vi ku´ høre, hvad det var, han spillede. For ifølge prismodtagerne selv spiller han ikke så godt.

Men det er kun fordi, beskedenhed er hans varemærke.
Og beskedenheden gælder også prismodtagerens kone, der naturligvis også er en meget stor del af succes’en. For vi ved jo også, at bag enhver mand, står der en kone - og tænker:
- Han skal nu snart klippes i nakken.

Og vores prismodtager har bestemt heller ikke bygget dette op a-lene. Han har bygget det op med Lene.

Og nu er jeg sikker på, at I alle har gættet, hvem prismodtageren er - så jeg kan bare sige:

Der er direktører - og så er der Bent Jensen, Linak.

Til lykke med Årets Galoche 2015!